Platform specifik posting
Jeg har i et af mine tidligere opslag på Instagram talt om crossposting. Denne form for posting er den mest normale og er oftest den man bruger når man især laver Meta ads, dels fordi det er nemmere og dels fordi det kan være billigere.
Den har også en del ulemper med sig, hvilket kan føre til f.eks. lavere engagement. Dog er der rigtig god grund til hvorfor du skal gå en lidt anden vej.
Lad mig introducer dig for platform specifik posting.
Platform specifik posting
Når du arbejder med annoncering og organisk indhold på Facebook og Instagram, er det altid godt at forstå nogle ting ved brug af platform-specifik posting. Selvom begge platforme er under Meta’s ejerskab, har de forskellige funktioner, brugeradfærd og indholdspræferencer. Ved at tilpasse dit indhold til hver platform og deres respektive placeringer kan du maksimere engagementet og effektiviteten af dine kampagner. I den organiske verden er det noget man allerede er obs på, men jeg ser stadig en haltning i forhold til annoncering på Meta. Platform-specifik annoncering handler om at optimere dine annoncer til at præstere bedst muligt på hver enkelt placering, så du får mest muligt ud af dit annoncebudget.
Facebook vs. Instagram: Annonceringens Forskelle
- Facebook Annoncer: Annoncer på Facebook fungerer godt, når de er informative og tilbyder værdi direkte i annoncen, hvad enten det er gennem dybdegående tekst, informative videoer eller link-baserede kampagner.
Facebook-brugere er ofte på udkig efter indhold, de kan dykke ned i og engagere sig med over længere tid. De forventer at finde opslag, der kan uddanne, informere eller skabe diskussion. Det betyder, at indhold, der giver værdi gennem detaljerede forklaringer eller indholdsrige videoer, typisk klarer sig godt på platformen.
- Instagram Annoncer: Instagram er mere visuelt orienteret, og brugerne forventer æstetisk tiltalende og hurtigt engagerende annoncer. Billeder og videoer skal være iøjnefaldende og letforståelige, da brugerne typisk scroller hurtigt gennem deres feed. Korte, slagkraftige budskaber, der fanger opmærksomheden med det samme, er nøglen til succes på Instagram. Husk at det er vigtigt at fange brugernes blik inden for de første 3 sekunder. Ja, gerne hurtigere. Hvor hurtigt kører du selv tommelfingeren videre?
Platform-specifik Annoncering: Tilpasning efter placeringer
Inden for både Facebook og Instagram kan dine annoncer vises på forskellige placeringer, såsom Feeds og Reels. Hver placering kræver sin egen tilgang for at sikre maksimal effekt.
- Feed-annoncer (Facebook og Instagram):
- Facebook Feed: Her bør dine annoncer være mere detaljerede og informative. Lange, engagerende videoer eller karruseller, der viser forskellige aspekter af dit produkt eller din service, fungerer godt. Du kan også inkludere stærke call-to-actions (CTAs) og links, der leder brugere direkte til din hjemmeside eller landingsside.
- Instagram Feed: Annoncer i Instagram Feed skal være visuelt imponerende. Brug højopløselige billeder eller korte, opsigtsvækkende videoer, der hurtigt formidler dit budskab. Teksten bør være kort og præcis.
- Reels-annoncer (Instagram og Facebook):
- Instagram Reels: Reels er perfekte til at skabe underholdende og kreative videoer, der kan fange en brugers opmærksomhed inden for de første sekunder. Brug musik, trends og hurtige klip for at skabe indhold, der føles naturligt og engagerende i brugerens feed. Reels-annoncer bør være korte, maksimalt 30 sekunder, og fokusere på underholdning, mens de subtilt promoverer dit produkt eller brand.
- Facebook Reels: Selvom Reels-annoncer er nyere på Facebook, fungerer de bedst, når de er skabt med samme kreative energi som på Instagram, men med en lidt mere informativ tilgang. Brug denne placering til at tiltrække brugere med hurtige, men meningsfulde budskaber.
Fordele ved Platform-specifik Annoncering
- Højere Konverteringsrate: Ved at tilpasse dine annoncer til platformens formater og brugeradfærd øger du chancerne for, at brugerne engagerer sig og konverterer, hvad enten det er ved at købe et produkt, tilmelde sig en tjeneste eller besøge din hjemmeside.
- Øget Relevans: Annoncer, der er specifikt designet til en bestemt placering, føles mere relevante og mindre påtrængende for brugerne, hvilket kan forbedre deres oplevelse og dit brands omdømme.
- Bedre Annoncepræstationer: Meta’s algoritmer favoriserer ofte annoncer, der er tilpasset platformens format og brugerpræferencer. Dette kan resultere i lavere omkostninger per klik (CPC) og højere ROI.