Hvordan du bruger frygt og drømme strategisk i din markedsføring
Mange virksomheder fokuserer på at male et billede af drømme og succes, når de kommunikerer med deres kunder. Det giver mening – vi vil inspirere og motivere. Men hvad nu, hvis vi overser en afgørende faktor? Hvad nu, hvis den største barriere ikke er mangel på lyst, men derimod frygt?
Gennem årene har jeg arbejdet med mange store virksomheder, der udelukkende ville kommunikere positivitet: “Se denne fantastiske løsning! Dette er din drøm!” Men de glemte en essentiel del af den menneskelige psykologi – frygtbarrieren. For mange kunder er det ikke manglen på drømme, der holder dem tilbage. Det er tværtimod frygten for at fejle, for at tage en forkert beslutning, for at miste penge eller for at blive fanget i en uoverskuelig proces.
Hvis vi vil skabe en stærk markedsføring, skal vi først tænde drømmen – og derefter hjælpe kunden med at overvinde de frygtbarrierer, der holder dem tilbage.
Hvordan kan du bruge dette i din Meta-annoncering?
I digital markedsføring, især på platforme som Facebook og Instagram, handler det om at guide kunden gennem hele beslutningsprocessen. Her kan vi strategisk bruge både drømmen og frygten gennem kunderejsen.
1. TF (Top Funnel) – Start med at aktivere drømmen
Kunden er på opdagelsesstadiet og har måske ikke engang erkendt deres behov endnu. Derfor starter vi med at inspirere.
På dette stadie handler det om at skabe opmærksomhed og tiltrække dem, der drømmer om det, du tilbyder.
2. MF (Middle Funnel) – Byg troværdighed og tryghed
Når kunden begynder at overveje mulighederne, opstår de første tvivlsspørgsmål. Her skal vi tage frygten alvorligt og vise, at vi forstår deres bekymringer.
Her handler det om at opbygge tillid, reducere risikoen og positionere din løsning som den trygge vej fremad. Brug f.eks. testimonials, cases og garantier
3. BF (Bottom Funnel) – Overvind frygtbarrieren og få kunden til at handle
Når kunden er tæt på at tage en beslutning, er det ofte frygten for at tage det forkerte valg, der holder dem tilbage. Derfor skal vi nu tage fat i deres sidste bekymringer og give dem et klart næste skridt.
Her er det vigtigt at fjerne al tvivl og gøre det nemt for kunden at tage action.
Drømmen skaber interessen – men det er frygten, der afgør beslutningen
Mange virksomheder tror, at de kun skal kommunikere drømmen. Men sandheden er, at drømmen først bliver interessant, når frygten er håndteret.